mandag den 26. januar 2015

Det skulle have været et tørklæde

I Skals så jeg ikke kun en kjole jeg gerne ville lave, men også et tørklæde.
Tørklædet var en nem sag at strikke mente jeg.
Det var bare at slå 3 masker op og tage ud i begge sider til passende bredde.
Herefter at tage ind i den ene og ud i den anden side til ønsket længde.
 Hvorefter jeg så skulle tage ind i begge sider til jeg igen endte på 3 masker.
Sluttelig skulle der slåes masker op til snor, samles masker op langs tørklædet og slås masker op i den anden ende. 
Strikkes et passende antal striber, lukkes af og syes sammen. 
Let nok, MEN jeg strikkede den alt for bred og alt alt for kort, så mit tørklæde er blevet til en skuldervarmer.
En god en, men det var jo ikke det der var meningen.

FAKTABOKS:

OPSKRIFT:
Jeg har skrevet lidt om den højere oppe i indlægget

GARN:
Bomuldsgarn fra lageret

PIND:
3,25

BEMÆRKNINGER:
Jeg opgiver ikke så let. Der er slået op til et nyt tørklæde.

5 kommentarer:

  1. Det er ellers en rigtig flot skuldervarmer:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Og god er den også fandt jeg ud af i aften hvor jeg sad og frøs lidt;))

      Slet
  2. Skønne farver - og sjov opskrift. Den må jeg prøve :-)

    SvarSlet
  3. Jeg synes, den er blevet fin, også som skuldervarmere! :) Og nogle flotte farver!
    Mange hilsner
    Katharina

    SvarSlet