lørdag den 31. december 2011

NYTÅR MED KNALD PÅ.

Nytårsaften nærmer sig.
Det er ikke min ynglingsaften.

Mest fordi den lille Carla hund synes det er ganske forfærdeligt med alt det
nytårsfyrværkeri.

Selv om vi bor på landet, kan hendes ører hører lyde langt omkring,
og både Begtrup og Aarhus sender mange knald over mod os.



Ole og jeg tager det som det kommer,
og nyder aftenen med os selv og en lækker middag,
med dertil hørende gode vine.

I år har vi valgt at spise Hr. Hummer,
som her
leger fotomodel for mig.
Derefter skal vi have dyrekølle, som lillebror har skudt på vores jord.

Kransekage bliver vores dessert.
Mums.



RIGTIG GODT NYTÅR.

Må I komme godt ind i 2012.











fredag den 30. december 2011

DET KØRER BARE PÅ SKINNER

Efter endt jule afpyntning, lidt arbejde og  forbereden aftensmad,
er der lige tid til at sidde og hygge med pindene.

Jeg har fået delt strikketøjet så pul og ærmer er hver for sig,

Derfor skulle jeg lige prøve endnu engang,
for at se om tunikaen bliver som jeg vil ha den.

Det tegner godt...

Garnet er blødt som smør.

Modellen former jeg så den passer mig.

Ikke for tætsidende,
hellere løs og rummelig.

Det er lige sådan én jeg mangler.


NÅR JULETRÆET KAN GLÆDE, OGSÅ EFTER JUL

         Så er tiden kommet hvor julen skal bæres ud. Helt fast er det at juletræet skal i grisestien.

De to "gamle" grise er vældig begejstret for at få lov at snadre i det afpyntede juletræ. Det er fast tradition hvert år.  Der går ikke mere end et par dage, så er der kun den afpillede stamme tilbage.
Jeg har valg at afpynte huset i dag,
fordi vi ikke skal have flere julegæster
og fordi jeg har tiden og lysten til det i dag.

Dog beholder jeg mine amaryliser.
Det er en af mine absolut yngslingsblomster.

Jeg har mange og har igennem hele måneden udskiftet dem,
så jeg bliver ved med at have nogen i blomst.



Jeg beholder også den ene juledekoration,
som nu er blevet forfremmet til nytårsdekoration.

Også her er det sneget sig en  amarylis ind.
Det er den tredie knold der er igang på den.

torsdag den 29. december 2011

HOV, HVOR BLEV DEN PIND LIGE AF

I aftes fik jeg strikket et godt nøk på min tunika,
så her til morgen skulle den lige prøves.
Af med pinden, og på med en længere wirer.



Alt er fint.
Målene passer endda med en bluse jeg holder vældig meget af
og som passer perfekt.

Hurra for topdown strik,
som kan formes undervejs.

Men hvad sker så?
Da jeg skal have pinden på igen,
er den væk!

Jeg har siddet ved spisebordet hele tiden,
men finde den kan jeg altså ikke!

Jeg tror der er nisser på spil.

Nu må jeg have fat i mine træpinde i stedet,
for vi skal hjem til min mor og far i dag,
og strikketøjet skal altså med.

Må I få en dejlig torsdag.


onsdag den 28. december 2011

I SELSKAB MED MIG SELV

Arbejdet er færdigt for i dag, har jeg bestemt.

Nu skal der nydes.

Frem med strikkepindene,
en kop te
og en  bog i ørerne.
Det er lige hvad jeg trænger til. 

Og jeg vil gøre det næsten uden dårlig samvittighed,
over at jeg godt kunne have lavet lidt mere på kontoret.

To ting vil jeg strikke på, tror jeg.



Tunikaen jeg lige er startet på,


og ponchoen der mangler det sidste af  halsrøret og
kanten for neden.
                                

DER ER SÅ STILLE NU

                                                        Man kan næsten mærke stilheden.



Slikskålen er næsten tom


Øllene er drukket, maden spist.
Gæsterne er taget hjem.

Carla og jeg er alene hjemme.
Ole er taget på arbejde,
Jeg burde også sidde og arbejde.

Jeg skal bare lige lande helt....

Det har været nogle skønne juledage.

Juleaften var
vidunderlig.

Der blev spist julegås,
danset og sunget om juletræ.
Der blev givet og modtaget skønne gaver.
Der blev snakket og grinet, drillet og spillet..

1. juledag blev for første gang i mange år herhjemme.
Dagen gik med, snak og hyggen
og så en del
forbereden mad til julefrokost 2. juledag

Min mor og far plejer at holde stor frokost 1. juledag,
men valgte i år at dele os i  to hold,
fordi det er for hårdt for dem at have alle hjemme på én gang.
Lillebror og familie tog 1. juledag
og Ole og jeg skal af sted i morgen.

Da lillebror var færdig i Bjerringbro,
kom de alle 4 her.
Efter indkvartering på 1. sal,
fik vi lidt ost og en masse snak.

Per har en søn på 15, en datter på 18
og med mine to på 24 og 32 skulle
man tro at aldersspredningen er lidt for stor.
men nej nikke nej.
De hygger de fire unger.

2. juledag holdt vi så julefrokost,
med alt til faget hørende.

Der blev spist, drukket,
snakket og pjattet.
 Der blev spillet pakkeleg,
set film,
strikket og hæklet en smule,
Spillet flere spil.
En rigtig hyggelig dag.

I går efter morgenmaden,
tog alle hjem,
og vi var bare os tre tilbage.
Hund, mand og jeg.

Hvor jeg dog synes det er skønt med mennesker omkring mig,

men jeg må tilstå at jeg slappede vældigt af i går eftermiddags,
da huset var tomt for gæster,
og vi havde fået ryddet det sidste op.

Jeg kom endda til at lukke øjnene og fik en lille lur,
noget jeg ikke plejer at gøre.

Carla sov en næsten dødelig søvn,
efter at være blevet leget med i et væk i flere dage,
og
Ole tog sig en lang slapper på sofaen.

I dag er vi så tilbage i virkeligheden igen....

Det var det der arbejde jeg kom fra.
Jeg må hellere komme igang,

så jeg kan holde fri igen,











fredag den 23. december 2011

SIDSTE ENDE HÆFTET



Sidste ende blev hæftet onsdag,
den blev vasket torsdag
og er i dag
tør og klar til at blive pakket ind
og lagt under juletræet.

FAKTABOKS:

OPSKRIFT.
af
Annette Danielsen

GARN:
165 gram grå og 100 gram sort

PIND:
3

BEMÆRKNINGER:
Philip tåler ikke uld.
Derfor har jeg stikket halstørklædet i hør/bomuld.


torsdag den 22. december 2011

LAMMEGRYDE OG GLAD HUND

Jeg havde lyst til at lave lammegryde i dag.

En forkølle blev taget op af fryseren i aftes,
og var klar til at blive gjort til her til morgen.

Kødet blev skåret fra benet, brunet godt i olivenolie,
sammen med gulerødder, pastinakker, løg, hvidløg
og kartofler.

Nøglebenet tog jeg fra til Carla,
og resten af benet blev brunet med for at give saft og kraft.
Har du ikke hund
bruges nøglebenet selvfølgelig også i retten.

Krydret godt med salt, peber, citron, dukkah, timian, rosmarin
 og estragon.

Herefter tilsat vand, så det knapt dækker.

Når det har simret på komfuret et par timer, slukker jeg for det,
og tænder igen ½ time før vi skal spise.

Man kan vælge at jævne retten.
Jeg gør det ikke.
Vi spiser det med ske af store dybe tallerkner.

Velbekomme.







Carla synes hvis at juleaften kom tidligt i år.


tirsdag den 20. december 2011

HVAD MAN DOG KAN KOMME TIL NÅR MAN ER PÅ JULEHANDEL


I dag skulle jeg lige et smut til Ebeltoft,
for at hente den aller sidste julegave.


På min vej tilbage til bilen, kom jeg forbi en lille forretning,
der havde ophørsudsalg.


Jeg kiggede lige vinduet og så den mest vidunderlige
clutch i sort kalveskind fra Bruuns Bazar.
Den måtte jeg da bare have med hjem.



En lille clutch mere røg der i posen,
Denne i præget kalv fra Designer Remix.

Og begge til halv pris.

Jeg føler mig heldig.
Og en smule uartig.





mandag den 19. december 2011

JEG FÅR LAVET EN MASSE

Jeg er flittig i dag.
Måske ikke flittig på den arbejdsrelaterede måde,
som jeg havde planlagt fra morgenstunden.

Jeg har dog fået lavet lidt på arbejdesfronten.

Det har sine fordele at være sin egen chef,



for midt i arbejdet, blev jeg forstyrret af mit hoved.

Det kunne lige pludselig forfatte nogle julekort,
så det var bare med at få dem griflet ned mens
 nænnet var der.

Så skulle jeg lige have sat mit navn på lidt strik.

Den  pink kjole skal til en venindes nyfødte datterdatter.
den er pakket i kuvert, med julehilsen
og skal bare
afleveres til posten.

Den stribede kjole skal først afleveres dagen før juleaften.
Pigen er endnu ikke født,
men derfor kan hun jo godt få julegave,
og nu er  den klar.



Ole´s halsedisse har været en tur i vaskemaskinen
og er nu klar til at komme under juletræet.


FAKTABOKS.

OPSKRIFT:

til gratis download

GARN:

2 tråde
I alt 100 gram
og
1 tråd
I alt 38 gram.

Begge fra:

PIND:


BEMÆRKNINGER:

De to garner spiller fantastisk sammen,
Det nederste billede giver størst retfærdighed til farven.

Jeg har ikke strikket  den så stor som opskriften foreskriver.
Mål : 35 cm bred, 30 cm høj



MICHAEL FALCH I ØRERNE PÅ EN NY MÅDE

Billede lånt hos DR.DK

DR.DK har lige frigivet 4. adventsgave
Denne  gang er det Michael Falch´s 3. "dagbog"

TRÆKRUTER

Tidligere har han udgivet "Helligdage" og "Hjemveje",

Jeg har ikke læst de to forrige,  men det forhindrer mig ikke
i at glæde mig til at sætte lyttelapperne til denne.

Læst op af ham selv.
Hans stemme er skøn når han synger,
lad høre om ikke den holder til oplæsning også.

Du kan downloade bogen HER.

lørdag den 17. december 2011

SIDSTEØJEBLIKSSTRIKKEØNSKER

I år var jeg SÅ sikker på at jeg ikke havde nogle
julegaveønsker der omhandlede strik,
som ikke allerede var færdiggjort.


Lone havde fået sine halsedisser i adventgave og
Philip havde fået sin pude også i adventsgave.

En halsedisse til Ole er tæt på færdig.

Den mangler bare en lille tur i vaskemaskinen,
så er den klar til at pakke ind til julegave.
Jeg skal nok huske at forevige den her først.

Så alt skulle klappe, hvad det angår.

Indtil torsdag aften, hvor Lone og Philip kiggede forbi
til en gang oksegryde.

Moar er du ikke sød at strikke et tørklæde til mig.



Det var Philip der gerne ville have et hjemmestrikket tørklæde til
den frakke han og Ole lige havde købt til ham i julegave.

Selvfølgelig skal barnet da have hvad han ønsker.

Næste punkt var så at finde en garn til ham,
som ikke kradsede.

Efter at have gået ALT igennem,

blev han enig med sig selv om at det skulle strikkes i

Som sagt, så gjort.

Jeg sætter turbo på.

Lader poncho være poncho,

så jeg skal nok nå det!



fredag den 16. december 2011

DEN LILLE STRIBEDE KOM TIL NYTTE

Jeg havde strikket den lille stribede drengebluse til en lille ny
der kommer til verden i denne måned.
Det var jo så bare sådan at det  bliver en pige og ikke en dreng, så blusen røg på lager,



Lone har en god kollega der fik en lille dreng for 3 uger siden og
hun fik blusen med til ham.

Moderen var så sød at tage et billede og sende, så her
er lille Frederik i sin fine stribede bluse.


onsdag den 14. december 2011

ET STRIKKET KAFFEKRUS

JEG ELSKER NÅR HUMOR OG KUNST FØLGES AD

Jeg var i Aarhus med en kær veninde i går.

Vi besøgte blandt andet Aros.

Derinde er der den mest vidunderlige lille butik i stueetagen,
og jeg faldt for dette pragtfulde krus med Aranstrik.

Straks købte veninden det til mig som en
før fødselsdagsgave
og jeg fik lov at pakke den
ud med det samme, 
i stedet for at vente mere end
en måned til fødselsdagen.
Hun kender mig.
Jeg kan ikke vente.

Jeg fandt også en skøn ting til Mandelgave til juleaftenens Risalamande,
men det kan jeg jo ikke så godt afsløre endnu,
så det må vente.


mandag den 12. december 2011

NÅR MAN STRIKKER MED HOVEDET UNDER ARMEN



Nogen gange går det for hurtigt med mig og min strikkepinde.
Det gjorde det i aftes.



Jeg var for ivrig med at strikke midterstykket færdig på min poncho,
så jeg kunne få samlet arbejdet igen.
Jeg glemte at lukke masker af  efter perlestrikken.
Grr.
Den var så den aftens strik!

Jeg benyttede mig lige af at prøve den,
mens der ikke var pinde på.

Den tegner godt.

Fortsættelse følger.







søndag den 11. december 2011

LIDT strikke HEMMELIGHEDER KAN NU AFSLØRES

Lone har nu fået sin 3. adventsgave og derfor kan jeg godt afsløre indholdet.


Jeg strikkede denne halsedisse til hende.
'
Da jeg var færdig med den var jeg i tvivl om jeg kunne lide
farvesammensætningen.



Derfor strikkede jeg lige én mere i en anden farvekombination


Da jeg var færdig med den, var jeg igen i tvivl.
Derfor
 pakkede jeg begge ind til adventsgaven og tænkte at så
kunne Lone selv bestemme hvilken én hun foretrak,
eller om hun ville have begge.

Hun valgte den lilla.


FAKTABOKS:

OPSKRIFT:

af

GARN:

No.1 (lilla)
20 gram Højlandsuld i farven Rullesten
strikket sammen med
20 gram Højlandsuld i farven Lys syren
20 gram Højlandsuld i farven Blåbær
strikket sammen med
20 gram Højlandsuld i farven Asters

No. 2:
40 gram Højlandsuld i farven Stubmark
40 gram Højlandsuld i farven  Syrlig
strikket med 2 tråde

PIND:

5,5

BEMÆRKNINGER:

Sjovt lille projekt som jeg godt gad lave en anden gang.



lørdag den 10. december 2011

KNAPOMAN - er der noget der hedder det?

                                 Jeg har været på Etsy og bestille de fineste Vintage knapper.



Posten havde dem med til mig i dag.

Så fint pakket ind i 3 små gaveindpakninger.
Jeg havde nået at flå den ene pakke op inden jeg kom i tanker om at jeg
hellere måtte få taget billede af dem.



Jeg har siddet her til morgen med min kaffe og ordnet alle mine knapper.
Hvor har det været hyggeligt.

Jeg har altså et eller andet med knapper.

Jeg synes det er fantastisk at have en masse at vælge imellem.

Min mor har også forbarmet sig over mig tidligere,
og foræret mig en af
sine
kagedåser med knapper i.


Jeg købte omkring 400 stk. og der er rigtig
mange forskellige.


Mest gamle plastikknapper, men også lidt i perlemor.

Pris: 295 kr.

Til den pris må man da godt have en fetis.. Ikke?

Må I få en fantastisk lørdag.

fredag den 9. december 2011

KENDER I UDTRYKKET: RÆD SOM EN HARE?


Ole og jeg er lige landet i Tirstrup lufthavn efter et døgn i København,
hvor vi har været til bestyrelsesmøde og julefrokost.

Et rigtig dejligt døgn, i selskab med skønne mennesker.

Det der så ikke var så festligt, var at flyve med et lille propelfly i stormvejr.
Fy for den lede, hvor var jeg bange.
Eller som vi siger "ræd som en hare".

Vi hoppede og dansede i luften,
under op og nedturen,
alt imens en fantastisk sød stewardesse talte beroligende til mig.

Jeg sad lige ved siden af hende mens vi lettede og landede,
og hun kunne se på mig at jeg virkelig var utryg.

Ole holdt i hånd, det hjalp også,
men hvor er jeg taknemlig for at stewardessen var så sød overfor mig

Jeg plejer af tage flyveture i stiv arm, selv om jeg ikke bryder mig om at flyve,
men lige nu er jeg glad for at jeg ikke skal ind i et fly den næste måneds tid.

Jeg er træt som et alderdomshjem, efter den oplevelse,
så nu orker jeg kun at sætte mig med mit strikketøj,
inden jeg skal ud i vejret igen,
for at hente Carla i hundepensionen.

Må I få en dejlig fredag aften.




onsdag den 7. december 2011

RETRILLER OG PERLESTRIK

             Jeg er så glad for min Retro Poncho, at jeg simpelthen må eje én mere af slagsen.

                                 Denne gang bruger jeg faktisk ikke opskriften,
                                  men strikker min nye version i samme facon.

                                                        Maskeantal ændres
                                                            længde ændres,
                                                      strikkefasthed ændres,
                                                      halsudskæring ændres,
                                         jeg bruger ikke rib og glatstrikning.
                           Ja i det hele taget laver jeg den vel nærmest helt om.

                                           Er det så den opskrift jeg bruger???
                                    Nej egentlig ikke... Men idéen  bruger jeg.
                       Må jeg så skrive min opskrift ned og dele med jer andre?
                                                       Jeg ved det ikke.
                                                                Ved I?


                      Jeg strikker med 4 tråde. Tre tråde Flødeskum og  én tråd mørk sand.


                         Lige nu er jeg nået midt for, hvor jeg deler en masse perlestrik ud.
                                                                 Snøvsen I kan se,
                                             skal bruges til en kant jeg vil lave til slut.
  

                   Det bliver en skøn vamset sag. Jeg glæder mig allerede til at putte mig i den.

søndag den 4. december 2011

STRIBER TIL EN SKØN UNGE

Hvor var jeg dog spændt på at give Lone sin stribede trøje.

Jeg var lidt nervøs for at den var for lille.
Det var den selvfølgelig ikke.



Hun er petit.


                                         Tætsiddende blev den, men det var også ønsket.


Til forskel fra min har jeg denne gang strikket med synlig raglan.


Hjemmestrikkede knapper fik den også.


Alle belægninger er strikket med tynde striber på bagsiden.

FAKTABOKS.

OPSKRIFT:

Sorry, jeg fik ikke taget notater,
men den er strikket oppefra og ned på rundpind.
6 omgange farve, 2 omgange grå
Klippet op og strikket belægninger på til sidst.

GARN:
280 gram Blackhill Højlandsgarn i 14-18 forskellige farver

PIND.
3

BEMÆRKNINGER:
Lidt længe undervejs, men det hele værd til sidst.
Der går nok lidt tid inden jeg strikker striber igen.

PS:
 Lone har skældt ud over at jeg altid tager mine billeder lidt på skrå,
det vil jeg prøve at lade værre med for fremtiden.
Tror jeg nok.

lørdag den 3. december 2011

LØRDAGSDEJLIGDAG MED JULEGAVEINDKØB OG GLØG

I dag var dagen hvor vi tog os selv i nakken og fik købt en del julegaver.

Vejret var allerede fra morgenstunden blæsende og regnfuld,
så vi tænkte at ikke så mange mennesker vovede sig ud i vejret.

Vi fik ret.

Godt for os skidt for de erhvervsdrivende.

Rigtig mange julegaver kom i poserne og pengene fløj om ørerne på os.

Efter den tur måtte vi hjem og have noget at varme os på,
så vi slog lige et slag ind om Hos Walter for at få lidt godt til en gang gløg.



                                                  I gryden med rødvin og gløgekstrakt,
                              tilsat en god sjat portvin og masser af mandler og rosiner.

                            Æbleskiverne i ovnen. Ikke hjemmebagt, men hjemmebragt.


                Varme æbleskiver, gløg, lidt nissestrik og det nye magasin fra Interweave Knits,
                                        så kan den dag da vist ikke blive meget bedre.

                          Det skulle da lige være at pigerne vandt deres kamp i aften.

fredag den 2. december 2011

MON IKKE PORTUGAL KUNNE TRÆNGE TIL ET HJEMMESTRIKKET TÆPPE

Jeg har drømt om at lave dette tæppe af Åse Lund Jensen
lige siden jeg så det første gang.


                                Det skal strikkes i flødeskum og khaki med en tvist af rust.


                                    Jeg tror ikke jeg vil have blandet andre farver ind i det,
                                              men nu får vi se som arbejdet skrider frem.

                           Jeg kan se det for mig på min lyseblå sofa i lejligheden i Portugal.
                                             Eller mig med det om benene, ude på terrassen.

                                                     Lige nu er der 20 grader dernede.

                       Når vi kommer igen til januar er der lidt køligere, så der ville det gavne,
                                                hvis det bliver færdig til det, vel at mærke
                                        Der kunne jo komme andre spændene projekter ind.

                                                                  Det haster ikke,
                               jeg kunne jo strikke det færdig på terrassen dernede,
                                                                 Mmmmmmmm
                                                  med vintersolens stråler på mig,
                                             en lydbog i ørerne, Ole ved min side,
                                                                  et glasportvin

                                                                .......PLING........
                                                            stop med at drømme
                                                 og kom tilbage til virkeligheden.

                                                 Rigtig god fredag aften derude.