fredag den 17. juni 2011

UFO'er OG ET LILLE NYT PROJEKT

Jeg har jo gang i den del strikkeprojekter. Nogen ligger helt stille i perioder og andre bliver strikket på jævnligt.
Jeg finder størst glæde i at have flere projekter igang på én gang.

Tag nu ex. mit nylig færdiggjorte sjal. Det påbegyndte jeg i midten af april og fik først færdiggjort forleden dag. Det er et godt eksempel på min strikkeverden. Lidt her og lidt der. Jeg har fået andre projekter påbegyndt og færdiggjort, mens sjalet har fået et par pindes opmærksomhed ind i mellem.

Jeg mangler kun kanter og ærmer på min cardigan, men jeg har ikke lige det der skal til for at få den strikket færdig. Det kommer lige pludselig.

Min  stribede hyggebluse går fremad, men er jo lidt kedelig at strikke med de lange glatte pinde. Så den bliver strikket på når jeg ikke behøver at koncentrere mig.

Det valkede tørklæde, ligger i hi. Min Hanne Falkenberg cardigan ligeså. Begge venter på efterår, tror jeg.

Horizon og Cirkel Poncho venter på mig i Portugal og Christen Seifarth's hippie frakke har haft ferie længe, men den skal nok komme frem af gemmerne igen...

                                                          NYT PROJEKT
Jeg så denne skønne top i en nylig indkøbt E-bog. Den kunne jeg lige se i samme garnmiks som MAIA. Så nu er der ét projekt mere på pindene  ;0D

                                                              Fortsættelse følger....

6 kommentarer:

  1. Hvor det køre hos dig.Dine pinde må da snart være rødglødende.Flot mønster i den top du nu har gang i.

    SvarSlet
  2. Som i olie Benthe. Det er et ualmindeligt let mønster, men det giver en rigtig fin effekt.

    SvarSlet
  3. Lækre projekter, allesammen, og farlig link til sådan en e-bog du sender med :)

    SvarSlet
  4. Hold da op Ulla! Sikke mange projekter du har gang i, er du ikke bange for at fare vild ;O)
    Skøn top og smukt mønster!

    SvarSlet
  5. Jeg fare faktisk aldrig vild i de forskellige projekter Kirsten. Jeg elsker at ha flere ting på pindene, og Ravelry hjælper mig til at holde styr på dem;0D
    Jeg læser rundt om på andre blogs at mange har dårlig samvittighed over at have flere projekter igang ad gangen, men jeg har altså valgt at det er en gave at have det;0D og de fleste bliver strikket færdig.
    Pudse glorie;0))))))

    SvarSlet